Familieakademiet

Familieakademiet er et tilbud, Den boligsociale Helhedsplan i Vejleåparken tilbyder sårbare forældre med børn i alderen 0-6 år og deres søskende.

Formål

At flere forældre føler sig, bedre rustet til forældrerollen og derved kan give deres børn bedre muligheder for at trives.

Familieakademiet består af 3 spor

 

            1. Familiecafé:

Familiecafeen vil fast have besøg af forskellige fagpersoner, indenfor børns sundhed, udvikling, børneopdragelse, sprogudvikling, sansemotorik, læseudvikling mm. I den forbindelse vil fagpersonerne støtte og vejlede forældrene i, hvordan de bedst muligt hjælper deres børn.

2.    Familienetværket:

Dette netværk består af aktiviteter for børn og forældre, for at styrke sociale relationer både mellem barn og forældre men også i forhold til at møde andre forældrene, således at deres sociale netværk udvides. I aktiviteten vil der være fællesspisning og udflugter i boligområdet til f.eks. legepladser, biblioteket, Arken mm. Hvor familierne vil få kendskab til de tilbud der findes for deres børn i kommunen.

3.   Familieleg:

Sammen med en medarbejder fra Helhedsplanen kan forældre og børn komme og lære nye måder at lege sammen og lære om de muligheder der er for leg og idræt i Ishøj Kommune. Aktiviteten vil have frivillige beboere tilknyttet, ligesom der også kan være fagpersoner fra f.eks. en idrætsforening, biblioteket, Arken m.fl. med til at stå for aktiviteten. 

For mere info kontakt projektmedarbejder

Mette Ring: tlf. 3156 1535 eller mail mette@vparken.dk,

Fatiha El Amrani: tlf. 3136 5975 eller mail fea@vparken.dk eller

Daniel Blichfelt Olesen: tlf. 4273 1581 eller mail daniel@vparken.dk  

Familieakademiet_Logo

Tilmeld dig vores nyhedsbrev